Participatory observation

Participatory observation

Vi udnyttede studieturen til Krakow som en god mulighed for selv at afprøve en tur gennem Billund Lufthavn, og en rejseoplevelse.

Udover at lave cultural probes med vores medstuderende, oplevede vi på egen krop, mange af de aspekter der gør sig gældende og har indflydelse på rejse og lufthavns oplevelsen.

Præ-rejse
Mange havde annonceret på Facebook at de skulle til Krakow, vi havde selv alle tre skrevet det i vores status. ”Off to Krakow”.

Afgangshal
Vi opnåede erfaring med de forskellige touch points i lufthavnen som fx check-in, bagagevægt, security, gatefinding osv.

Check-in online: Her var der usikkerhed omkring hvor lang tid inden, og om man kunne gøre det i lufthavnen. Kirsten fra holdet havde et pas der var udløbet, og som hun først opdagede dagen før. Det skabte panik, men alle var gode til at hjælpe og hun endte med at få et midlertidigt i lufthavnen.

På denne rejse skulle alle være chekket in fire timer i forvejen, så vi havde derfor ikke omgang med self-check in i lufthavnen.

Enkelte skulle tjekke bagage ind. Dette så ud til at gå nemt og hurtigt.

De fleste var henne og veje deres håndbagage, og flere måtte omrokere eller smide ting ud, fordi den vejede for meget. Her var der meget aktivitet, og meget af snakken gik på om den mon vejede for meget, og hvor meget man kunne have med hjem igen.

Vi var i form af vores cultural probes selv med til at fremprovokere aktivitet i afgangshallen –det var ikke en naturlig situation, og derfor fik vi ikke mulighed for at se hvad brugerne normalt ville have gjort i dette rum,  men indtrykket er at de fleste ville have fortsat hurtigt gennem security. Cafeen var lukket i afgangshal.

Security
Security var en ubehagelig oplevelse. Der var forvirring omkring hvad der skulle ligge på båndet, om poserne skulle op af kufferten, om skoene og bælte skulle af? Det var ubehageligt at gå igennem detektoren, og føle sig begloet og mistænkeliggjort. Man følte næsten at man faktisk havde gjort noget galt. Det var meget pinligt når detektoren blinkede og man skulle undersøges, eller gå igennem igen. Det tiltrak opmærksomhed.

Det var en lettelse at være færdig med dette element.

Terminal

Der var en del ventetid i terminalen inden man kunne gå til gate. Folk sad ved borde og ventede. Flere checkede in på Facebook at de var i Billund lufthavn. Ex :” På vej med alle tosserne fra OØ til Krakow - det kan kun blive en fantastisk oplevelse:-)” Iben Rasmussen at Billund Airport.

Nogle købte lidt i cafeen at drikke eller spise. De vidste at man ikke ville få noget i flyet, da det var et lavprisfly fra Ryan Air.

Man brugte tid på at kigge på skærmene over de forsk afgange. Dels for at holde øje med go to gate skiltet, men også på at gætte hvor andre folk skulle hen.

Brugerne brugte også tid på at se på hinandens pas og stempler, og udveksle rejsefortællinger. De grinte meget af hinandens billeder. Dette ledte til en snak om rejser, fremtidige rejser og inspiration.
To børn legede på bagagevægten, og havde meget sjov ud af at veje hinanden.

Gaten
Da vi var nået hen til gaten, var der ventetid igen. Denne fordrev brugerne med at spille kort, eller sidde og snakke.

Under rejsen

Flere sendte postkort hjem under rejsen, og en enkelt checkkede in på facebook, at hun var på hostel i Krakow.

Næsten alle tog billeder, og optog film under rejsen.

Ankomsthal
De fleste brugere gik hurtigt ud – nogle på toilet først, og en enkel blev modtaget i lufthavnen af mand og barn.

Resten skulle med bussen som holdt og ventede.

Efter rejsen
Jeg fortæller de første man ser, alt om turen, derefter er det blot high lights. Jeg  viser billeder, og giver gaver. Der er ligeledes en opdatering tilbage, omkring livet derhjemme og det der er sket mens man har været væk.

Rigtig mange skrev en status på Facebook om at de var kommet hjem, os selv inklusiv, og mange kommenterede på hvor god og sjov turen havde været. Mange siger tak til dem der var med.

Mange oploadede billeder fra turen på Facebook hurtigt efter hjemkomst.

Det var en mærkelig følelse at være hjemme i vante omgivelse igen, når man for kort tid siden befandt sig i en hel anden kultur, på hostel og med en masse mennesker.



Man blev hurtigt nostalgisk, men følte ikke at man havde tid til ordentlig at bearbejde, og tænke over turen eller fastholde den før at hverdagen satte ind.

Mange af oplevelserne sidder stadig i en, og gjorde det i flere uger. Man havde lyst til at se mere og vide mere om fx Polen som land, kommunisme eller 2. verdenskrig. Det var blevet mere nært, og man kunne bedre relatere, nu hvor man havde set og været på stederne.

Med hjem har vi mønter, kort, flybilletter, små indgangsbilletter, kort fra Schindlers fabrik, bon’er etc. Dette er beholdt som minder om turen. Vi har ikke lyst til at smide det u, men ved heller ikke hvad man skal gøre med det.