Idéudvikling og mulige løsninger

Ved hjælp af affinity diagram kom vi frem til forskellige ideer og koncepter, baseret på både vores empiri samt teoretiske anskuelser.

Vi inddelte som tidligere beskrevet de mange post-its med ideer på en tavle for derefter at inddele dem i temaer. Disse temaer fik tildelt en header hver – altså en overskrift.

Det blev til hele 16 temaer

1)      Interaktive billeder/tekst

2)      Connect memories

3)      Køleskabspoesi

4)      APPS/TAGS

5)      Sanser

6)      Gulv

7)      Individualiserede spor

8)      Left overs

9)      Provocative Interaction

10)   Community

11)   Aktivitet

12)   Mystik interaction

13)   Lys

14)   Bænk

15)   Branding

16)   Visualisering

 Vi fandt at de første tre temaer ydereligere kunne tematiseres sammen under en Superheader som vi kaldte, Swopping memories

Derudover lavede vi også et board med følelser og behov i lufthavnsrummet. Dette blev til en slags emotionel tematisering.

Herfra gennemgik vi og diskuterede temaerne både udfra vores dogmner (Menneskelig interaktion, synliggørelse af minder, menneskelig indskrivning i stedets historie, design for locality → relevant/stedsspecifik for afgang/ankomst), men også udfra professional artistory (Schôn). Det vil sige at vi udvalgte temaer som vi følte mest for på baggrund af fornemmelser og erfaringer.

Vi var forholdsvis enige om de udvalgte temaer som vi ville arbejde videre på. Det blev i første omgang kogt ned til 10 ideer.

1.       Mystik vs. udveksling

2.       Lufthavnsoplevelse (de ufortalte historier)

3.       Rejsemateriale → pas, billet

4.       Vendespil (på gulvet)

5.       Memory Tree (Inspiration: ”Suttetræ”) → med bagagestrips m. QR-koder med historier.

6.       Connect/byg videre på andres historie (køleskabspoesi), fx the longest memory.

7.       Provotalk (bænk, evt. lys/lyd)

8.       Visuel/audiotorisk genkendelse af andre, der skal samme sted hen (el. som også har en historie oploadet – PLING!)

9.       Check-in → Opmærksom på, at man er et sted (udland/lufthavn) → projektion på gulv/væg (mærke, der forbliver i lufthavn).

10.   Peepholes → små historier rundt omkring i lufthavn → lydfiler → kan være historier fra rejser/lufthavn.

Vi valgte desuden nogle af temaerne/ideerne til at være værktøjer som vi gerne ville benytte i sammenhæng med de andre ideer. De blev altså diskuteret frem til at være midler til at realiserer koncepter, og ikke koncepter i sig selv.

·         Lys, lyd, skygge, køleskabspoesi

·         Samarbejde

·         Forlænge rejsen

·         QR-koderv

·         Gulv

·         Sans → lyd/audio

·         Mosaik/ Decopage

Til slut indsnævrede vi de ti temaer til fem.

1.       Memory Tree → Bagagestrips m. QR-koder m. historier.

2.       Check-in/connect på gulv/væg/skærm → scenarie: Man står i BLL og checker in på sin mobil ”Going to Krakow”, denne info opfanges og projekteres/visualiseres på gulvet, hvorefter info og historier fra Krakow indfinder sig omkring denne visualisering. Dvs. Man kan også stå i Krakow og tagge sig selv og en historie, som så sendes hjem til BLL.

3.       Longest Memory

4.       Tankebobler

5.       Memory Maps – princippet om ”giv det videre”!

Hver af ideerne blev gennemdiskuteret.

Disse ideer blev valgt fordi vi som sagt følte mest for dem, og fordi de opfyldte vores dogmer. Vi kunne godt lide elementer som at bygge videre på hinandens historier, at dele hinandens historier, at belønne check ins i lufthavnen og udnytte at folk gør dette og det at folk skulle samarbejde om at skabe designet selv – co-creation.

 Vi kunne også rigtig godt lide check in konceptet, men det var en kompleks ide med gulv og teknologi som skulle vise sig som ringe  i vandet. Den føltes ikke holdbar, og vi kunne ikke argumentere for hvorfor folk skulle gøre det i netop dette rum. Vi synes måske også at der skete for meget i rummet til at vi ville skabe mere stress med ting på gulvet.

Vi forsøgte i stedet at forene det med en af de andre ideer. Som memory tree hvor man kunne benytte konceptet til at aktivere et minde hver gang en bruger scannede en strip.

De andre ideer blev forkastet idet der var for mange løse ender, eller også var de ikke kontekst bestemte nok.

Vi var umiddelbart først mest på memory tree, da vi synes det var spændende at arbejde med menneskers erindringsmateriale som de har med hjem fra rejser som fx kort. Vi lavede følgende konceptbeskrivelse:

Memory tree (bagage strips)

Konceptet består i at udnytte den rejseerindring, som brugerne tager med sig hjem fra rejsen i form af de bagagestrips, som man påsætter sin bagage med navn, adresse og rejsedestination. Vi forestiller os, at man i stedet for at smide denne strip væk efter rejsen, hænger den op i ”et træ” (kan også være en industriel installation, knagerække, LEGO el. lign.) i lufthavnen.

På disse strips vil der være påført en QR kode, som man kan scanne. Når man påbegynder sin rejse, checker man ind via en app eller lignende, som logger brugeren ind i The Tree Community. Herfra kan brugerne så, både i lufthavnen og på sin rejse, scanne forskellige små historier/minder, billeder eller videoer ind, som relaterer sig til den rejse de er på. Disse vil være at finde ”bag” QR koden på bagage strippen.

Ved rejsens ende efterlader man sin strip (og derved sin erindring) på lufthavnstræet, hvorved andre, fx dem, der skal til at påbegynde en rejse, kan bruge træet og scanne forskellige strips for inspiration eller underholdning. Dette er en anderledes måde at dele rejseerfaringer på.

Ligeledes ser vi også en mulighed i, at man kan følge med i sin egen strip, når man kommer hjem fra lufthavnen. Her ville man, via The Tree Community (app eller hjemmeside), kunne se hvor mange, der har aktiveret sit ”rejseminde”, se kommentarer eller måske andre historier, som relaterer til samme rejsedestination. Man kunne også forestille sig, at hver bruger kunne vurdere, hvilke historier, de synes var bedst og rate dem. På den måde ville man hele tiden følge med derhjemme og have en værdi i at checke ind kontinuerligt.

En yderligere dimension kunne være, at det i selve lufthavns rummet også blev visualiseret hver gang en bruger aktiverede et minde. Fx ved at en lille pære på træet blev tændt og lyste i et stykke tid, eller lyste andre steder i lufthavnen, så man blev opmærksom på, hvor mange historier og minder lufthavnsrummet er præget af.

Vi synes, dette koncept er meget relevant for afgangs- og ankomsthal og er en god måde at aktivere brugerne både før, under og efter rejsen.

Vi sendte de fem ideer til vores samarbejdspartner for at få hendes vinkel på dem, og for at få feedback på hvad der kunne lade sig gøre i lufthavnen. Derudover ringede vi til en mand fra CAVI for at få teknologisk feedback på hvad der kunne lade sig gøre.

Imens vi ventede på feedback fra samarbejdspartner, havde vi gennem snak og sketches fundet ud af at vi ville gå videre med den sidste ide, Memory Maps. Vi var meget begejstrede for konceptet i at både bruge et erindringsmateriale som de fleste kommer hjem med, det at andre kunne bygge videre på det, samt at man stadig kunne swoppe, altså giv noget og få noget tilbage.  Der var også forskellige digitale lag på kortet, og å  fungerede den rigtig godt i afgangs og ankomsthal.

Koncept beskrivelse:

Memory maps

Dette koncept udspringer af vores tidligere idé om ”Swop a memory”.

Man ankommer til lufthavnen (afgang) og går over til et bord/stand, hvor der ligger en masse kort (maps) over forskellige byer i hele verden. På disse kort er der QR-koder, som folk har anbragt derpå. QR-koderne indeholder historier/minder/billeder/​videoer om folks oplevelser i den pågældende by. Dette kort kan man tage med sig på sin rejse og selv bygge videre på det ved at tilføje egne oplevelser, anbefalinger etc. Kortet bliver derved kontinuerligt udviklet og viderebygget lag på lag.

Når brugeren kommer tilbage til Billund lufthavn efter rejsen, afleverer de kortet tilbage på bordet/standen, og kortet er nu klar til at blive brugt af nye brugere.

 Kortets QR-kode gør, at man kan følge kortet og dets udvikling, også efter at man er kommet hjem fra lufthavnen og rejsen.

Vi tænker, at noget af den aktivitet, der sker på kortene, mens de er i brug, kan synliggøre lufthavnen på én eller anden måde. Eksempelvis ved at nogle af erindringerne kunne vises visuelt på en skærm i rummet, i tekst, billeder eller video.

 Dette koncept søger at udnytte de rejseminder, der ofte eksisterer i rejsemateriale såsom kort, billetter, postkort etc.

Konceptet er i høj grad afhængig af menneskelig interaktion og samarbejde, idet det kun fungerer, hvis man både giver og tager (en slags ”pay it forward”). Det er en anderledes måde at udveksle rejseerindring på.

Derudover er konceptet meget stedsspecifik i forhold til ankomst- og afgangshal.

Vi lavede experience prototyping som vi filmede, skitserede scenarier og snakkede frem og tilbage om konceptet.

Under disse metoder opdagede vi nogle skavanker og benspænd. Blandt andet kunne vi ikke helt definere hvorfor folk skulle bruge dette i stedet for en alm guide, eller et kort blot på mobilen , i stedet for et fysisk kort. Vi havde svært ved at komme rundt om disse problemer, og besluttede at vente med at gå videre til vi havde hørt fra vores partner.

Om mandagen fik vi feedback tilbage fra samarbejdspartner, som synes at de fleste af vores ideer var ”super fede”. Hun mente at de to første var de stærkeste og hang godt sammen med de ting hun allerede arbejdede med fx at få et træ ind i lufthavnen.

På baggrund af denne tilbagemelding, samt de benspænd vi havde oplevet under bearbejdningen af Memory Card ideen, besluttede vi at gå tilbage til vores første ide om Memory tree. Det virkede på dette tidspunkt som en befrielse fra vores problemer med at løse den anden ide med kortet, og så synes vi også at de to koncepter alligevel lignede hinanden på visse områder, så meget af vores arbejde kunne overføres til Memory tree.

Vores forbehold for ideen var stadig at vores fornemmelse ikke var helt i top. Vi synes stadig der var mangler. Blandet andet kunne vi ikke så godt forlige os med træet som midtpunkt, fordi det egentlig blot var valgt som noget at hænge strips på. Det passede dog meget godt med Billunds vision om at være den bedste miljøvenlige lufthavn.

Vi besluttede at afprøve denne på messen, eller i hvert fald elementer af den.  

Affinity Diagram

Status og refleksion

For at danne overblik over de forskellige idéer, tanker, følelser og behov, kategoriserede vi disse gennem Affinity diagram (mønstergenkendelse). Det var et større arbejde med VIRKELIG mange post-its i spil på vores tavler. Dog gav det os et godt overblik over vores dataindsamling og de mønstre, der gik igen. Således fik vi en oversigt over flere kategorier, hvormed vi indsnævrede os på færre konceptløsninger.

Vi befinder os nu i processens konvergerende stadie og har ud fra Affinity diagrammet udvalgt og udviklet fem konkrete idéer. Mange af idéerne indeholder samme design elementer og hos flere af dem, er det muligt at lave kombinationer.

I forbindelse med udviklingen af de fem idéer, havde vi opsat nogle dogmer for vores koncept. Disse dogmer hjalp os til at lave nogle indsnit i projektet, så vi kunne holde fokus på vores primære formål. Dogmerne er følgende:

• Menneskelig interaktion (samarbejde)
• Synliggørelse af minder
• Menneskelig indskrivning i stedets historie
• Design for locality (relevant/stedsspecifik for afgang/ankomst)

En god metode til idéudviklingen viste sig at være eksternalisering, som vi har gjort ved hjælp af sketching, scenarier og konceptbeskrivelse i tekst. Dette har vi sendt videre til vores eksterne samarbejdspartner, så vi kan få en umiddelbar feedback og en fornemmelse for, om vi er på samme spor.

Eksternaliseringen hjalp os i høj grad. Vi opdagede at nogle af idéerne var svære eller komplicerede at beskrive og visualisere, og de virkede pludselig uoverskuelige og fjollede. Vi opdagede også, at nogle af idéerne behøvede at blive simplificeret, da vi havde tænkt for mange elementer ind på én gang. Dette opdagede vi ikke, da vi sad og snakkede løst om idéerne og byggede koncepter op.

Ved at beskrive og visualisere koncepterne til vores eksterne partner, hjalp det os til at konkretisere vores løsninger og blive endnu skarpere på, hvordan det rent praktisk og teknisk skulle hænge sammen. Dette havde før været meget mere løst og bar præg af, at det var delelementer sat sammen af forskellige ting, som vi fandt interessante og vigtige for vores design.

Status er, at vi nu har sendt vores idéer til Mette (Ekstern partner) og venter på hendes feedback. Vi har også konfereret med Tobias Ebsen fra CAVI omkring nogle af de tekniske udfordringer i vores koncepter og er blevet bekræftet i, at alle vores mulige konceptløsninger bør kunne lade sig gøre.

Aftenen afsluttes med, at vi vælger den endelige idé ud, som vi skal udvikle, mocke-up og senere lave som prototype på designmesse standen. Vores ambition er at bruge designmessen som en feedback mulighed og en mulighed for at teste designet hos brugerne og vores samarbejdspartner. Herefter forventer vi yderligere udvikling i designet og vores endelige løsning.

Databearbejdning 24.04.12

1)      Vi begyndte dagen med Stedsteori med Louise Fabian. Dette var dog en anderledes sidste dag med faget, hvor vi har lavet opsamlende øvelser, der har haft til mål at ”aktivere de teorier og perspektiver I har arbejdet med i faget i forhold til jeres arbejde med designprojekterne og jeres præsentationer af projekterne til messen”, samt ”at påbegynde arbejdet med de teoretiske vinklinger I skal skrive ind i jeres designprojekteksamen”. Altså har vi fået nogle redskaber og undrende spørgsmål, som vi kan bruge i forbindelse med vores designløsning/koncept og endvidere vores designprojekteksamen.

2)      Efterfølgende opdaterede vi vores blog med vores seneste opgaver, bl.a. Cultural Probes workshop ifm. Krakow turen, Inspirationskort Workshop, Semistrukturerede interviews i lufthavnen m.m. Vi har været bagud med vores opdateringer grundet meget arbejde optil og i påsken samt en Studietur (som vi ikke ville ha været foruden), hvilket har gjort, at vi hurtigt er kommet bagud med opdateringerne. Dog føler vi, efter dagens arbejde, at vi nærmer os et tilfredsstillende resultat.

3)      Var har hernæst kastet os over vores store mængde data, som vi har indsamlet ifm. både Cultural Probes workshoppen i Billund Lufthavn og Inspirationskort workshoppen i Idébutikken. Vi havde en masse video- og audio-materiale, som skulle gennemses/høres. Hertil har vi nedfældet guldkornene, og hvad vi ellers har udtrukket heraf. Endvidere har vi reflekteret over de koncepter og den feedback, vi har fået derfra og er følgelig igang med at lave mønstergenkendelse (affinity diagram), sådan at vi kan danne os et overblik over, hvor vores koncept drejer sig imod. Vi har efter dagens arbejde stadig en stor mængde data-undersøgelse foran os, men føler, at vi nærmer os en løsning (med små, men tunge skridt).

Vejledning d. 20. april

Vejledning fredag d. 20. April 2012

Vi stod lidt i vildrede med, hvorledes vi kunne bearbejde vores mange data på bedst mulig vis.

Vi har indtil nu indsamlet følgende:

-       - Being-there i Billund

-       - Observationer i Billund

-       - Interviews i Billund

-       - Statistikker fra Café Lillian

-       - Materiale fra Mette Frøkjær- kontaktperson, Billund

-       - Workshop med holdet- cultural probes, quick and dirty

-       - Postkort eksperiment

-      -  Fokusgruppe interview i Aarhus

-       - Inspirationsworkshop i Aarhus

Vi blev vejledt til at vi skulle tage vores udvælgelsesbriller på. Vi har allerede en god idé om, hvad vi vil arbejde med, men det er vigtigt at få nedfældet nogle markører til brug i vores udvælgelse. Dermed er det nemmere at lægge et indsnit i dataene.

Endvidere skal vi bruge vores sidste halvanden uge meget effektivt. Og netop sætte nogle deadlines for os selv, noget vi måske ikke har været alt for gode til i denne periode. Vi føler vi har arbejdet effektivt og hele tiden har lavet noget, men en egentlig slagplan for projektet har vi ikke fået udarbejdet.

Derfor udarbejdede vi lige efter vores vejledning en tidsplan fyldt med skønne deadlines.

Endvidere efterspurgte Louise en større konkretisering af hvorfor vi er interesseret i at arbejde med afgang/ankomst. Det skal ikke blot være fordi Mette Frøkjær synes det er interessant og at vi ikke har nogen afgang til terminalen.

Vi diskuterede allerede efter vejledning, hvorfor dette rum tiltalte os, og kom frem til følgende:

-       I forhold til erindringskultur giver det bedre mening. Starter/slutter rejsen i forhold til lufthavnen. Inde ved gatene har du tid og derfor er dette rum interessant.

Det pointeres endivdere at det er vigtigt at vores løsning ikke lige så godt kunne have været udarbejdet til selve terminalen (design for locality), men skal være meget nøje tiltænkt afgang/ankomst.

Inspirationsworkshop d. 17. april

Tirsdag d. 17. april afholdt vi workshop i Idébutikkens fine lokaler.

Vores workshop var todelt og den første del bestod af et fokusgruppe-interview med deltagerne.

Dernæst havde skulle de konceptudvikle ud fra inspirations cards vi havde udviklet.

Vores primære mål med workshoppen var at komme lidt væk fra den idé vi sad fast i, nemlig den interaktive skærm. Vi havde brug for nogle nye idéer til vores projekt og derfor havde vi valgt inspiration cards, da vi selv oplevede det som værende en workshop, der var lige til at gå til for deltagerne. Den stiller både deltagerne over for nogle ret konkrete kort, men er samtidig ret åben i form af de åbne kort samt de mange måder, man kan kombinere kortene på. Dermed er det en behagelig styring af folks kreativitet.

Vores mål med fokusgruppen var at komme lidt mere i dybden med brugernes opfattelse af lufthavnen. Vi havde igennem interviews i lufthavnen fået nogle input, men det var begrænset, hvor lange samtalerne kunne være i lufthavnen. Samtidig oplevede vi i lufthavnen at de bedste interviews var, når der var flere vi interviewede, så der blev skabt en dialog.

Vi fik samlet 11 mennesker sammen til vores workshop. Vi fandt det relativt svært at finde deltagere til vores workshop, men i sidste ende havde nogle af deltagerne taget en ven/veninde med og dermed kom vi op på et godt antal.

Vi følte at gruppen var tilpas i forhold til vores workshop, der skulle hvert fald ikke være mange flere. Særligt i forhold til fokusgruppe interviewet, var det vigtigt, at vi ikke var for mange.

Det var en god blanding af mennesker med forskellig baggrunde (folkeskolelærerstuderende, IT studerende, oplevelsesøkonomer, økonomi trainee mv.). De fleste var dog studerende og aldergruppen var 24-32 år.

Da vi arbejder med et rum, der er for en bredere aldersgruppe, kunne det have været interessant med lidt ældre deltagere og evt. børn.

Fokusgruppe interview

Deltagerne var meget aktive og holdt selv samtalen i gang. Vi havde forberedt ekstra spørgsmål og probs i tilfælde af, at samtalen gik i stå, men dette var ikke nødvendigt.

Deltagerne havde mange interessante synsvinkler, men bekræftede os mest af alt i vores egen opfattelse af lufthavnen samt de undersøgelser vi allerede havde foretaget i lufthavnen (interviews, being-there, observation).

Der blev især talt en del omkring de mange følelser, der er i lufthavnen, og der var delte meninger om, hvad lufthavnsrummet gjorde ved én.

Nogle så det som et meget positivt rum, hvor man er på vej ud i verden og hvor man genforenes med ens nærmeste. Andre så det som et nervøst rum: ”Når jeg nu mit fly?” ”Kommer min kuffert frem?” ”Det bliver hårdt ikke at se min kæreste i en måned”

En ting, der slet ikke fungerede, var vores post its, som vi ville have brugerne til at skrive på. Vi havde besluttet os for, at de løbende skulle blive enige om nogle værdier mv., men det passede ikke rigtig ind i selve interviewet (og så faldt de ned fra væggen ;-) ). Fordi det ikke passede ind, var det også svært at forklare, hvad formålet var med det. Intervieweren (Siri) burde have været bedre til reflection in action, men det er svært nogen gange at træffe valg i situationen, særligt når man allerede har lavet en aftale om, hvordan tingene skal fungere.

Inspiration Card Workshop

Til vores workshop blev folk inddelt i 3 grupper (to grupper med 4 deltagere og en gruppe med 3 deltagere).

Den kritik der kan være af vores workshop var at vi burde have inddelt folk i grupperne. Vi havde ikke lige tænkt over dette og blev også meget positivt overrasket over, at der kom 2-3 deltagere, vi ikke havde regnet med. Det resulterede i, at alle de teknisk kyndige sad i en gruppe og vi bl.a. havde en gruppe med to oplevelsesøkonomer i. Det kunne have været godt at blande disse, for at der kom så mange synsvinkler på tingene i hver enkelt gruppe.

En anden kritik er vores manglende plads på kammeraernes hukommelseskort. Dette resulterede i, at vi et par gange måtte over og overføre videoer direkte til computeren midt i workshoppen. Det lykkedes dog at filme det hele, men virker knap så professionelt fra deltagernes synsvinkel.

Vores kort fik ros, og netop det, at det var lige til at gå til. Det skabte dog også lidt stress hos nogle deltagere at få 2 x 9 kort (+ to blanke) og man kun havde 20 min. til selve opgaven.

Det blev foreslået, at man kunne give forskellige kort til forskellige grupper.

Der er forskellige løsninger på denne kritik. Enten færre kort, mere tid, eller forskellige kort til de forskellige grupper.

Der kom dog alligevel vidt forskellige idéer ud af de samme kort.

Alt i alt

Vi kunne godt have brugt mere tid Som en af deltagerne sagde: ”Vi er til for jer og ikke omvendt”. Men vi følte i forvejen den var svært at sælge og dermed ville vi mene at 3 timer ville være for meget at kræve af folk.

Men vi kunne godt se, at det var lidt presset og man godt kunne have brugt en øvelse mere (samtidig var pizzaen forsinket, hvilket forlængede pausen. Men den var god, da den kom)

Vi kunne måske selv have deltaget (co-creation), men da vi kun er 3 i gruppen, var der i forvejen rigeligt at se til i løbet af workshoppen.

Vi kunne godt have forberedt os i bedre tid (kunne godt have brugt en slags øvegang)

Det var for alles vedkommende den første workshop vi nogensinde har afholdt og alt i alt var det en god oplevelse, hvor vi både fik en god dialog om lufthavnen og erindringer og erindringsudveksling samt nye idéer, der kan hjælpe os med at tænke lidt væk fra den interaktive skærm.

Samtidig fik vi ros for en god stemning og at vi skabte rammer for en god workshop.

Herfra er planen at bearbejde al det indkomne materiale og lave en mønstergenkendelse. Dernæst at finde 4 koncepter vi vil gå i dybden med for at finde frem til det endelige koncept.

Vi har evt. planer om at afholde en ny workshop efter designmessen, hvor der evt. kan være et snævert fokuspunkt i forhold til vores designforslag.

 

Inspiration (Krakow)

Participatory observation

Participatory observation

Vi udnyttede studieturen til Krakow som en god mulighed for selv at afprøve en tur gennem Billund Lufthavn, og en rejseoplevelse.

Udover at lave cultural probes med vores medstuderende, oplevede vi på egen krop, mange af de aspekter der gør sig gældende og har indflydelse på rejse og lufthavns oplevelsen.

Præ-rejse
Mange havde annonceret på Facebook at de skulle til Krakow, vi havde selv alle tre skrevet det i vores status. ”Off to Krakow”.

Afgangshal
Vi opnåede erfaring med de forskellige touch points i lufthavnen som fx check-in, bagagevægt, security, gatefinding osv.

Check-in online: Her var der usikkerhed omkring hvor lang tid inden, og om man kunne gøre det i lufthavnen. Kirsten fra holdet havde et pas der var udløbet, og som hun først opdagede dagen før. Det skabte panik, men alle var gode til at hjælpe og hun endte med at få et midlertidigt i lufthavnen.

På denne rejse skulle alle være chekket in fire timer i forvejen, så vi havde derfor ikke omgang med self-check in i lufthavnen.

Enkelte skulle tjekke bagage ind. Dette så ud til at gå nemt og hurtigt.

De fleste var henne og veje deres håndbagage, og flere måtte omrokere eller smide ting ud, fordi den vejede for meget. Her var der meget aktivitet, og meget af snakken gik på om den mon vejede for meget, og hvor meget man kunne have med hjem igen.

Vi var i form af vores cultural probes selv med til at fremprovokere aktivitet i afgangshallen –det var ikke en naturlig situation, og derfor fik vi ikke mulighed for at se hvad brugerne normalt ville have gjort i dette rum,  men indtrykket er at de fleste ville have fortsat hurtigt gennem security. Cafeen var lukket i afgangshal.

Security
Security var en ubehagelig oplevelse. Der var forvirring omkring hvad der skulle ligge på båndet, om poserne skulle op af kufferten, om skoene og bælte skulle af? Det var ubehageligt at gå igennem detektoren, og føle sig begloet og mistænkeliggjort. Man følte næsten at man faktisk havde gjort noget galt. Det var meget pinligt når detektoren blinkede og man skulle undersøges, eller gå igennem igen. Det tiltrak opmærksomhed.

Det var en lettelse at være færdig med dette element.

Terminal

Der var en del ventetid i terminalen inden man kunne gå til gate. Folk sad ved borde og ventede. Flere checkede in på Facebook at de var i Billund lufthavn. Ex :” På vej med alle tosserne fra OØ til Krakow - det kan kun blive en fantastisk oplevelse:-)” Iben Rasmussen at Billund Airport.

Nogle købte lidt i cafeen at drikke eller spise. De vidste at man ikke ville få noget i flyet, da det var et lavprisfly fra Ryan Air.

Man brugte tid på at kigge på skærmene over de forsk afgange. Dels for at holde øje med go to gate skiltet, men også på at gætte hvor andre folk skulle hen.

Brugerne brugte også tid på at se på hinandens pas og stempler, og udveksle rejsefortællinger. De grinte meget af hinandens billeder. Dette ledte til en snak om rejser, fremtidige rejser og inspiration.
To børn legede på bagagevægten, og havde meget sjov ud af at veje hinanden.

Gaten
Da vi var nået hen til gaten, var der ventetid igen. Denne fordrev brugerne med at spille kort, eller sidde og snakke.

Under rejsen

Flere sendte postkort hjem under rejsen, og en enkelt checkkede in på facebook, at hun var på hostel i Krakow.

Næsten alle tog billeder, og optog film under rejsen.

Ankomsthal
De fleste brugere gik hurtigt ud – nogle på toilet først, og en enkel blev modtaget i lufthavnen af mand og barn.

Resten skulle med bussen som holdt og ventede.

Efter rejsen
Jeg fortæller de første man ser, alt om turen, derefter er det blot high lights. Jeg  viser billeder, og giver gaver. Der er ligeledes en opdatering tilbage, omkring livet derhjemme og det der er sket mens man har været væk.

Rigtig mange skrev en status på Facebook om at de var kommet hjem, os selv inklusiv, og mange kommenterede på hvor god og sjov turen havde været. Mange siger tak til dem der var med.

Mange oploadede billeder fra turen på Facebook hurtigt efter hjemkomst.

Det var en mærkelig følelse at være hjemme i vante omgivelse igen, når man for kort tid siden befandt sig i en hel anden kultur, på hostel og med en masse mennesker.



Man blev hurtigt nostalgisk, men følte ikke at man havde tid til ordentlig at bearbejde, og tænke over turen eller fastholde den før at hverdagen satte ind.

Mange af oplevelserne sidder stadig i en, og gjorde det i flere uger. Man havde lyst til at se mere og vide mere om fx Polen som land, kommunisme eller 2. verdenskrig. Det var blevet mere nært, og man kunne bedre relatere, nu hvor man havde set og været på stederne.

Med hjem har vi mønter, kort, flybilletter, små indgangsbilletter, kort fra Schindlers fabrik, bon’er etc. Dette er beholdt som minder om turen. Vi har ikke lyst til at smide det u, men ved heller ikke hvad man skal gøre med det.

Cultural probes

Metoden

Cultural probes er en metode til at komme ud over forforståelser for andres verden, og fordybe sig nærmere i den. Ved hjælp af probes er det muligt at afdække mønstre og adfærd i ”real life” situationer. Disse mønstre kan forstås både rationelt og intuitivt.

Probes er ikke bare en dataindsamlingsmetode, men en reframing af hvordan man kan generere viden i design og HCI.

Målet er inspiration frem for data eller uddybende information.
Cultural probes består ofte af en række evokative opgaver, som fremprovokerer inspiration fra brugerne. Det er fragmenter af menneskers liv, tanker og handlinger.

Formålet er at få indblik i menneskers behov og ønsker (eller det modsatte), og en forståelse for hvad de tænker og hvorfor. Derudover er det hensigten at få indblik i deres oplevelser i et givent forum eller med et givent design.

Man kan både vælge kvalitative og kvantitative tilgange.

Sonder

En probe kan bestå af en eller flere sonder. Det er disse som brugerne interagere med under proben. Det er vigtigt at disse er nemme og hurtige at benytte.

Det er også vigtigt at tænke over hvilken information man gerne vil have fra respondenten, og udarbejde sonder udfra dette.
Det er en fordel hvis sonderne (proben) er underholdende og appellerende i dets udtryk.

 Probes i Billund lufthavn

Hvem: studerende som er på vej ud at rejse
Hvad: post-its, kamera, kort, postkort
Hvorfor: Fremprovokere inspirerende svar
Hvor: I afgangshallen i Billund lufthavn

I sammenhæng med vores studietur til Krakow, udarbejdede vi en række probes, som vores medstuderende skulle benytte i lufthavnen. Opgaverne skulle udføres i afgangshallen inden vi skulle rejse.

Hver læsegruppe fik udleveret en probe bestående af følgende sonder; en kuvert med post-its, kuglepen og en papirlap med selve opgaven på. Nogle probes indeholdt også knapper og kort over lufthavnen. Derudover bad vi hver gruppe om at benytte deres egne mobiler eller kameraer som sonder til at dokumentere processen og resultaterne.  

Derudover havde vi en ekstra sonde i form af postkort, som vi lagde ud på forskellige steder i lufthavnen. Kortene var frankerede, og der var et spørgsmål på hver af dem. Meningen var at tilfældige skulle udfylde, og sende dem tilbage til os.

Hele forløbet dokumenterede vi, ved at tage billeder og filme grupperne, i deres arbejde med deres probes.

Opgaverne til grupperne

KNAPFUNKTION

Find op til 5 steder, hvor du ønsker at placere en knap. Denne knap repræsenterer en funktion, som du ønsker at slette eller tilføre stedet. For at dokumentere dette, tages billede deraf, og der nedskrives på post-its, hvilken funktion denne knap repræsenterer og hvorfor. Sæt knappen på kortet efterfølgende.

DOKUMENTÉR

Skriv ned, optag lyd, tag billede, optag video: Dokumentér det næste du møder, som gør det sjovere/mere spændende/mindeværdig for dig at være passager i lufthavnen. Husk hele tiden af dokumentere hvorfor.

DOKUMENTÉR

Skriv ned, optag lyd, tag billede, optag video: Dokumentér to til tre af de følgende udsagn: Dette…

o       Gør mig glad.

o       Gør mig nysgerrig.

o       Provokerer mig.

o       Aktiverer mig.

o      Overrasker mig.

o       Får mig til at snakke med nogen.

…i lufthavnen! Husk hele tiden at dokumentere hvorfor.

EFTERLAD ET SPOR

Efterlad et spor…/start en historie…i lufthavnen! Dokumentér det i billeder og nedskriv på post-its, hvordan I løste opgaven.

 FIND INFO OM KRAKOW

Find en historie/et minde/en information om Krakow/Polen uden at tage brug af teknologien (= mobiltelefon).

 RE-LABELLING M. PROBS

Re-labelling (Søjlen): Re-label denne ting med udgangspunkt i følgende probs:

o        Teknologi

o         Samvær

o         Funktionalitet

RE-LABELLING M. PROBS

Re-labelling (Halvrund bænk): Re-label denne ting med udgangspunkt i følgende probs:

o        Teknologi

o         Samvær

o         Kreativitet

Postkort

Som en eksperimentiel probe havde vi medbragt 6 postkort, som vi havde sat frimærker på og skrevet Malenes adresse på, samt Stud.cand i Oplevesesøkonomi i parentes.

Derudover nedskrev vi et af følgende to spg på hver kort; Hvad tænker du på lige nu? Eller Del et rejseminde? Nedenunder skrev vi: ”Put dette i postkassen, tak J”

Vi efterlod postkortene på forskellige ”aktivitets steder”. Det var på et cafebord, en bænk, på bordet hvor man skriver bagage sedler, på bordet hvor man propper sine væskesager i plastic poser, på et bord i venterummet og på en bænk ved siden af en stik kontakt.

Vores formål var at undersøge om brugerne i lufthavnen ville agere frivilligt på disse ukendte kort, og have lyst til at gøre noget aktivt i afgangshallen. Derudover ville vi også undersøge om de ville bruge deres tid på det, og om de ville have lyst til at dele det med en fremmed. Vi tænkte at kunne det være en god måde at probe folks hjerne i et øjeblik i lufthavnen.

Vi forventede ikke meget fra denne probe, og forventede egentlig ikke at få nogen tilbage. Vi købte kun seks postkort, dels fordi det var dyrt at købe frimærker til, og dels fordi det fungerede som en eksperimentel test, hvor vi var meget usikre på udfaldet. Det var e slags ”stikke fingeren i jorden” øvelse.

Resultatet var at vi fik to postkort tilbage som var udfyldt, og to tilbage som ikke havde tekst på sig. (Vi går ud fra at der enten er nogen som har misforstået kortet eller bare postet det uden videre omtanke.)

 

Hvorfor Cultural Probes

Vi benyttede os af probes i lufthavnen fordi det var en god måde at få lavet nogle hurtige undersøgelser og refleksioner af brugerne selv under en beingthere situation.

Vi havde her mulighed for at stille relativ åbne spørgsmål, og lave forskellige tvetydige opgaver, som brugerne selv kunne tolke.

Ved hjælp af cultural probes fik vi brugeredeltagelse i vores designproces. Herved fik vi et indblik i hvordan  de oplevede lufthavnen, og inspiration fra deres omgang med deres probes. Herved fik vi åbnet vores designrum og skabt divergens.

Vi ønskede særligt at indfange brugernes behov, ønsker, emotioner og handlinger i lufthavnsrummet. Vores probes var særligt udformet til lufthavnsrummet ved specifik inddragelse af de forskellige artefakter og inventar i rummet.

 Refleksion

Processen forløb godt på trods af omstændighederne. Klokken var 05 om morgenen da vi ankom til Billund. Brugerne var trætte, men flere nævnte at det var rart at have tiden til at gå med noget.

Vi havde ikke koordineret godt nok i gruppen, idet vi ikke alle var fremme samtidig i lufthavnen, og vores probes var ikke færdiggjort, så det blev en smule rodet og forvirret. Vi skulle have haft probes helt færdige inden lufthavn og nogle af opgaverne skulle måske have haft en bedre introduktion. Et par enkelte spurgte uddybende spørgsmål til deres opgave.

De fleste gik dog i gang med det samme, og så ud til at forstå det de skulle.

I og med at folk var trætte kan dette have indflydelse på opgavernes kvalitet. Men det har også vist sig at det måske har bevirket at flere har været mere afslappede, sjove og tænkt endnu skævere end man normalt ville have gjort. Og dette kan både være en fordel og ulempe.

Resultatet har været brugbart og der er kommet mange gode ideer og inspiration ud af det. Vi kan dog også se at nogle af opgaverne har været nemmere eller fordret til større tankespind end andre. Fx blev opgaven om at finde information om Krakow i rummet, ikke løst og den var måske for lukket og svær. På den anden siden kan vi også vende situationen, og benytte dette til at se hvor mangelfuld informationen og vidensdelingen er i lufthavnsrummet (afgangshal).

Postkortene viste sig at være et overraskende element i vores undersøgelse. Det var en god overraskelse at modtage postkortene, og det var især sjovt og underligt at få et personligt kort fra en fremmed. Vi har siden overvejet at lave flere af disse. Denne metode misser dog muligheden for at få respons fra dem der har udyldt og sendt dem. Det kunne være brugbart at finde ud af hvordan de oplevede at skrive og sende et kort til en fremmed, og ikke mindst hvorfor de gjorde det.

Refleksivt set er vores probes meget brugbare i forhold til vores projekt. De misser dog en større forståelse for hvorfor brugerne har ageret som de gjorde, og hvordan de er kommet frem til deres ideer og resultater. Der mangler også en yderligere forståelse for deres oplevelse af lufthavnen som helhed, eller som del i deres rejse. Og så mangler der fokus på erindringskultur aspektet.

Dette skal vi supplere med ydereligere undersøgelser, workshop og et fokusgruppe interview.