Being There Workshop

Being There Workshop – Århus Træskibshavn

Tidligere på måneden (d. 13. marts) var vi på ekskursion til Århus Træskibshavn, hvor vi deltog i en Being There Workshop. Formålet med denne workshop var at udforske stedets potentiale.

Being There metoden består i at se verden med forskellige blikke, sådan at man ved at fokusere på forskellige lag kommer til at forstå den givne, komplekse kontekst.

Vi undersøgte stedet ved at tage forskellige ”briller” på eller med andre ord, brugte vi forskellige niveauer af perception (social, digital, fysisk). Disse perceptioner brugte vi til at indsamle data i de forskellige forudbestemte kategorier kaldet lag. De forskellige lag blev undersøgt et af gangen, hvormed vi lagde ud med et historisk lag, dernæst praksis lag/ibrugtagning og slutteligt et strategisk lag.

Endvidere består Being There metoden af to faser: en indsamlingsfase og en designfase.

Under indsamlingsfasen samlede vi data fra de forskellige lag, diskuterede dem og nedfældede detaljerne på post-it notes i forskellige farver, én for hvert lag. Efter hver af disse indsamlingsrunder fik vi en ny forståelse for konteksten og dermed Træskibshavnen og dens brugere.

Alt materiale, som vi indsamlede, blev påført et stort geografisk kort over havnen, og post-its blev placeret på de opsamlede steder et lag af gangen.

Designfasen bestod af indbyrdes diskussion omkring de indsamlede data i grupperne, hvorefter én post-it note fra hvert lag blev udvalgt og derefter forbundet med en snor, sådan at de kunne bruges som designmateriale. Herfra udsprang diverse idéer til tiltag på Træskibshavnen, og vi fandt på denne måde frem til vores designkoncept.

Opgaveformuleringen lød således:

I skal udforske følgende betydningsniveauer. Der noteres på de udleverede post-it notes og den opsamlede empiri tilbagemeldes løbende et lag af gangen til basen på aftalte tidspunkter.

Historisk lag: Hvilke historiske spor er der iboende i stedets materialitet?

Praksis lag/ ibrugtagning: Hvilke praksisser er der på stedet, og hvorledes er disse praksisser konstitutiv for stederne? Hvordan er steder i transformation, er der praksisformer der er ved at uddø eller dukke op?

Strategisk lag: Hvordan understøtter eller forhindrer stedets udformning og materialitet forskellige handlinger, tanker, emotioner?

Being There Workshop – Billund Lufthavn

Efterfølgende denne workshop på Århus Træskibshavn, har vi været en tur i Billund Lufthavn og forsøge os med samme metode, for på denne måde at få et bedre overblik over dette steds potentialer i forbindelse med vores designkoncept.

Med udgangspunkt i selvsamme metode og de tre lag samt et kamera i hånden, kastede vi os ud i observationer og diskussioner omkring rummet, historierne i det, samt ibrugtagningen af det. Blandt andet observerede vi, i undersøgelsen af det historiske lag, skrald, postkasser, telefonbokse og gamle bagagestrips. Hvorimod vi, i udforskningen af praksis laget, stødte på en metalsøjle, som blev brugt som mødepunkt og vakte nysgerrighed hos børnene. Desuden så vi, at self-check-in bordene også blev brugt til gemmeleg blandt børn, der i øvrigt brugte alt tilgængeligt som rekvisitter til leg. Den sidste undersøgelsesrunde, af det strategiske lag, viste bl.a. ”guidelines”/afgrænsende reklame-bannere for at aflukke caféområdet, informationssøjler, self-check-in borde, ”flyvende bier” – ”guidelines”/pile på jorden, som ledte én mod check-in. Endvidere afgrænsning/stop skilt på gulvet - ”Please wait” og et stort Lego ophæng i loftet som fungerede som tiltrækning, samt bannere ved ankomst-døren, som indikerede ”hertil og ikke længere”.

Dette indsamlede materiale påførte vi dernæst vores oversigtskort over hallen for Ankomster/Afgange, hvormed vi lavede vores eget Being There kort over de forskellige lag i lufthavnen.

Ydermere forsøgte vi i designfasen at skabe et designkoncept ud fra de tre udvalgte post-it og vores valgte dogme/værdi: ”Social og rumlig interaktion”. Dette viste sig dog at være en mere vanskelig opgave end først antaget, hvorfor vi idé genererede ud fra flere punkter. Vi påbegyndte flere håbefulde idéer, men endte ud i en frustration over ikke at kunne fremtvinge et gyldigt designkoncept, som vi alle kunne være tilfredse med.

Dog føler vi selv, at vi står med en masse gode og brugbare puslespilsbrikker i hånden – de mangler bare lige at kunne forbindes, sådan at det hele kan gå op i en højere enhed. Vores påbegyndte, men dog ufuldendte idéer er ikke spildte, de mangler bare at blive rystet lidt, sådan at vi kan se på ”spillet” og dermed vores designkoncept med friske øjne.