I forbindelse med Kritik-dagen, hvor hver gruppe præsenterede deres foreløbige koncepter, blev der efterfølgende givet feedback på gruppens løsningsforslag. På daværende tidspunkt, talte vi om lufthavnen som et non-space og som et rum med mange muligheder. Vi ønskede at gøre ventetiden mere spændende, da vores hidtidige undersøgelser fortalte os, at man keder sig i lufthavnen. Vi tog udgangspunkt i det faktum, at mange mennesker er ekspressionistiske – de tjekker ind på Facebook, blogger etc., hvorfor vi tog afsæt i en stor interaktiv globus som vores konceptløsning. Vi havde opsat et scenarie for, hvordan denne globus ville fungere og skabe kontakt mennesker imellem, samt endvidere være en slags informationstavle.
Vores fokus lå på ankomst-afgangshallen, og deri tog vores feedback også begyndelse. Blandt andet blev der sat spørgsmålstegn ved, hvorfor vi ikke valgte at tage fat i gaten og terminalen efter security check? Hvortil vi svarede, at Billund Lufthavn gerne vil fokusere på ankomst og afgang, da der allerede er igangsat flere tiltag til at aktivere brugerne i gaten. Ydermere er det ikke muligt for os at få tilladelse og adgang til gaten, hvormed vi ikke kan lave observationer og tale med folk, som bruger netop dette område.
Ligeledes var der fokus på, at vi kunne lave noget andet end en interaktiv skærm, altså kunne man lave noget fysik, hvor man indskriver sig på kloden? Såsom eksempelvis en globus med knappenåle? Endvidere kunne man spille på nogle affektive følelser, idet man ofte tager afsked med nogle i lufthaven, hvilket kan være en alvorlig situation – og hvorfor man derfor kunne lave dette scenarie om, og inkorporere noget dejligt, legende og fortællende.
Flere spørgsmål blev også rettet mod det erindringskulturelle aspekt – hvad er det for en form for erindring, hvordan skal den aktiveres, og hvordan skal det gøres gennem design?
De overvejelser, som vi sidenhen har gjort os derom, omhandler erindringerne, som man tager med sig på ferien og ligeledes bringer med sig hjem igen. Derfor er afgangs-ankomsthallen også væsentlig, da det er det første og sidste sted du befinder dig i forbindelse med en rejse. På denne måde er det også i dette rum, at erindringerne har mulighed for at blomstre. Måden hvorpå erindringerne skal aktiveres er på nuværende tidspunkt endnu uvis, da vi stadig mangler vores designløsning. Men vi nærmer os denne og dermed også svarene på spørgsmålene.
Selv har vi gerne ville ligge den interaktive skærm lidt til side. Måske gå væk fra det teknologiske og åbenbare, for at gå tilbage til det grundlæggende og mere simple. Derfor har vi forsøgt at give os selv nogle ”constraints”, som har kunnet få os på andre tanker. Disse begrænsninger skulle i samarbejde med vores brugerobservationer og undersøgelser gerne hjælpe os frem til et mere gennemarbejdet og brugbart resultat.
