Cultural probes er en metode til at komme ud over forforståelser for andres verden, og fordybe sig nærmere i den. Ved hjælp af probes er det muligt at afdække mønstre og adfærd i ”real life” situationer. Disse mønstre kan forstås både rationelt og intuitivt.
Probes er ikke bare en dataindsamlingsmetode, men en reframing af hvordan man kan generere viden i design og HCI.
Målet er inspiration frem for data eller uddybende information.
Cultural probes består ofte af en række evokative opgaver, som fremprovokerer inspiration fra brugerne. Det er fragmenter af menneskers liv, tanker og handlinger.
Formålet er at få indblik i menneskers behov og ønsker (eller
det modsatte), og en forståelse for hvad de tænker og hvorfor. Derudover er det
hensigten at få indblik i deres oplevelser i et givent forum eller med et
givent design. Man kan både vælge kvalitative og kvantitative tilgange.
Sonder
En probe kan
bestå af en eller flere sonder. Det er disse som brugerne interagere med under
proben. Det er vigtigt at disse er nemme og hurtige at benytte. Det er også vigtigt at tænke over hvilken information man gerne vil have fra respondenten, og udarbejde sonder udfra dette.
Det er en fordel hvis sonderne (proben) er underholdende og appellerende i dets udtryk.
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
Hvad: post-its, kamera, kort, postkort
Hvorfor: Fremprovokere inspirerende svar
Hvor: I afgangshallen i Billund lufthavn
I sammenhæng med vores studietur til Krakow, udarbejdede vi en række probes, som vores medstuderende skulle benytte i lufthavnen. Opgaverne skulle udføres i afgangshallen inden vi skulle rejse.
Hver læsegruppe fik udleveret en probe bestående af følgende sonder; en kuvert med post-its, kuglepen og en papirlap med selve opgaven på. Nogle probes indeholdt også knapper og kort over lufthavnen. Derudover bad vi hver gruppe om at benytte deres egne mobiler eller kameraer som sonder til at dokumentere processen og resultaterne.
Derudover havde vi en ekstra sonde i form af postkort, som vi lagde ud på forskellige steder i lufthavnen. Kortene var frankerede, og der var et spørgsmål på hver af dem. Meningen var at tilfældige skulle udfylde, og sende dem tilbage til os.
Hele forløbet
dokumenterede vi, ved at tage billeder og filme grupperne, i deres arbejde med
deres probes.
Opgaverne til grupperne
Find op til 5 steder, hvor du ønsker at placere en knap. Denne knap repræsenterer en funktion, som du ønsker at slette eller tilføre stedet. For at dokumentere dette, tages billede deraf, og der nedskrives på post-its, hvilken funktion denne knap repræsenterer og hvorfor. Sæt knappen på kortet efterfølgende.
DOKUMENTÉR
Skriv ned, optag lyd, tag billede,
optag video: Dokumentér det næste du møder, som gør det sjovere/mere
spændende/mindeværdig for dig at være passager i lufthavnen. Husk hele tiden af
dokumentere hvorfor.
DOKUMENTÉR
Skriv ned, optag lyd, tag billede,
optag video: Dokumentér to til tre af de følgende udsagn: Dette…
o
Gør mig
glad.
o
Gør mig
nysgerrig.
o
Provokerer
mig.
o
Aktiverer
mig.
o
Overrasker
mig.
o
Får mig til
at snakke med nogen.
…i lufthavnen! Husk hele tiden at
dokumentere hvorfor.
EFTERLAD ET SPOR
Efterlad et spor…/start en historie…i lufthavnen! Dokumentér det i billeder og nedskriv på post-its, hvordan I løste opgaven.
o
Teknologi
o
Samvær
o
Funktionalitet
RE-LABELLING M. PROBS
Re-labelling (Halvrund bænk):
Re-label denne ting med udgangspunkt i følgende probs:
o
Teknologi
o
Samvær
o
Kreativitet
Som en eksperimentiel probe havde vi medbragt 6 postkort, som vi havde sat frimærker på og skrevet Malenes adresse på, samt Stud.cand i Oplevesesøkonomi i parentes.
Derudover nedskrev vi et af følgende to spg på hver kort;
Hvad tænker du på lige nu? Eller Del et rejseminde? Nedenunder skrev vi: ”Put
dette i postkassen, tak J”
Vi efterlod postkortene på forskellige ”aktivitets
steder”. Det var på et cafebord, en bænk, på bordet hvor man skriver bagage
sedler, på bordet hvor man propper sine væskesager i plastic poser, på et bord
i venterummet og på en bænk ved siden af en stik kontakt.
Vores formål var at undersøge om brugerne i lufthavnen
ville agere frivilligt på disse ukendte kort, og have lyst til at gøre noget
aktivt i afgangshallen. Derudover ville vi også undersøge om de ville bruge
deres tid på det, og om de ville have lyst til at dele det med en fremmed. Vi
tænkte at kunne det være en god måde at probe folks hjerne i et øjeblik i
lufthavnen.
Vi forventede ikke meget fra denne probe, og forventede egentlig
ikke at få nogen tilbage. Vi købte kun seks postkort, dels fordi det var dyrt
at købe frimærker til, og dels fordi det fungerede som en eksperimentel test,
hvor vi var meget usikre på udfaldet. Det var e slags ”stikke fingeren i jorden”
øvelse.
Resultatet var at vi fik to postkort tilbage som var
udfyldt, og to tilbage som ikke havde tekst på sig. (Vi går ud fra at der enten
er nogen som har misforstået kortet eller bare postet det uden videre omtanke.)
Vi havde her mulighed for at stille relativ åbne
spørgsmål, og lave forskellige tvetydige opgaver, som brugerne selv kunne
tolke.
Ved hjælp af cultural probes fik vi brugeredeltagelse i
vores designproces. Herved fik vi et indblik i hvordan de oplevede lufthavnen, og inspiration fra
deres omgang med deres probes. Herved fik vi åbnet vores designrum og skabt
divergens.
Vi ønskede særligt at indfange brugernes behov, ønsker, emotioner
og handlinger i lufthavnsrummet. Vores probes var særligt udformet til
lufthavnsrummet ved specifik inddragelse af de forskellige artefakter og
inventar i rummet.
Vi havde ikke koordineret godt nok i gruppen, idet vi
ikke alle var fremme samtidig i lufthavnen, og vores probes var ikke
færdiggjort, så det blev en smule rodet og forvirret. Vi skulle have haft
probes helt færdige inden lufthavn og nogle af opgaverne skulle måske have haft
en bedre introduktion. Et par enkelte spurgte uddybende spørgsmål til deres
opgave.
De fleste gik dog i gang med det samme, og så ud til at
forstå det de skulle.
I og med
at folk var trætte kan dette have indflydelse på opgavernes kvalitet. Men det
har også vist sig at det måske har bevirket at flere har været mere afslappede,
sjove og tænkt endnu skævere end man normalt ville have gjort. Og dette kan
både være en fordel og ulempe.
Resultatet
har været brugbart og der er kommet mange gode ideer og inspiration ud af det.
Vi kan dog også se at nogle af opgaverne har været nemmere eller fordret til
større tankespind end andre. Fx blev opgaven om at finde information om Krakow
i rummet, ikke løst og den var måske for lukket og svær. På den anden siden kan
vi også vende situationen, og benytte dette til at se hvor mangelfuld
informationen og vidensdelingen er i lufthavnsrummet (afgangshal).
Postkortene
viste sig at være et overraskende element i vores undersøgelse. Det var en god
overraskelse at modtage postkortene, og det var især sjovt og underligt at få
et personligt kort fra en fremmed. Vi har siden overvejet at lave flere af
disse. Denne metode misser dog muligheden for at få respons fra dem der har
udyldt og sendt dem. Det kunne være brugbart at finde ud af hvordan de oplevede
at skrive og sende et kort til en fremmed, og ikke mindst hvorfor de gjorde
det.
Refleksivt
set er vores probes meget brugbare i forhold til vores projekt. De misser dog en
større forståelse for hvorfor brugerne har ageret som de gjorde, og hvordan de
er kommet frem til deres ideer og resultater. Der mangler også en yderligere
forståelse for deres oplevelse af lufthavnen som helhed, eller som del i deres
rejse. Og så mangler der fokus på erindringskultur aspektet.
Dette
skal vi supplere med ydereligere undersøgelser, workshop og et fokusgruppe
interview.
