Efter vores workshop 2.0 havde vi vejledning med Jonas.
Vi havde på dette tidspunkt brug for at vide dels om det
kunne lade sig gøre rent teknisk (selvom vi havde fået lidt viden fra Thomas
også) og dels om vi denne gang var på rette spor (dette måtte blive den sidste
løsning, vi havde ikke tid til at arbejde videre med denne løsning i længere
tid for derefter at forkaste den igen)
Til denne vejledning stillede Jonas en masse afklarende
spørgsmål.
Dels til hvordan teknologien skulle fungere, dels til det interaktive
og dels til hvordan det erindringskulturelle aspekt kunne træde mere frem.
Kunne man fx som bruger knytte noget tilbage til oplevelsen,
således at det fx ikke blot var præproduceret indhold?
Jonas syntes rigtig godt om vores brug af boarding cardet-
at vi bruger det på en ny måde og som et overraskelsesmoment. Vi har alle et
boardingcard, når vi skal ud og rejse, det bliver tjekket og scannet mange
forskellige steder, både ved security, men også når man skal købe varer. Dét at
man også kan få en oplevelse ud af at scanne ens boardingcard er en ny og
anderledes både at bruge boardingcardet på.
Jonas bekræftede os i, at vi måtte få det her til at lykkes,
men at vi på nuværende tidspunkt skulle gennemarbejde alle de små detaljer samt
få talt med nogen, der havde teknisk viden, som kunne fortælle os, hvordan det
skulle laves. Endvidere kunne vi få noget viden fra en grafiker omkring det
grafiske udtryk.
Efter vejledningen talte vi meget frem og tilbage om de
enkelte delelementer i vores projekt. De ting der var i spil var:
- - boardingcardet
- - hvad skulle der være på væggen?
o Hvordan
skulle interaktionen foregå
o Skulle
flere kunne benytte sig af væggen på en gang?
- - skulle der være noget på væggen, før man
scannede ens boardingcard?
Selve boardingkortet er nostalgisk. Der er en rejse gemt i
et boardingkort og en masse minder. Dermed ligger der i sig selv noget
erindringskulturelt i et boardingcard. Det sjove kunne være, at man kunne komme
ind i en stemning omkring det sted man skal hen til, uden man selv har været
der endnu. Dermed indeholder boardingkortet fremtiden (vi spiller på det
spatio-temporale element)
Med væggen talte vi om, om der skulle være noget på den før
man scannede ens boardingcard. Vi havde været lidt i tvivl om det ikke var
ærgerligt, da det så fjernede overraskelsesmomentet. Jonas havde dog haft en
god pointe med at det ikke ville fjerne det, da der allerede lå et stort
overraskelsesmoment i, at man med boardingcardet kunne ændre, hvad der var på
væggen. Endvidere ville noget illustrativt på væggen tiltrække folk til
installationen.
Vi besluttede os derfor, at der skulle være noget på væggen
og kom ret hurtigt frem til, at vi ville lave et verdenskort, hvor folk
’indskrev sig’, når de scannede boarding kortet.
Endvidere havde vi en diskussion om det individuelle overfor
kollektive minde og det kulturelle minde overfor det offentlige minde. Hvad det
gør ved os, at vi indskriver os i noget og at vi bliver en del af et flygtigt
fællesskab.
En af gruppens medlemmer nævnte bl.a. at det gjorde noget
specielt ved hende, når hun kørte forbi cykeltællerne rundt omkring i Aarhus,
hun blev en del af ’cykel familien/fællesskabet’, var sund, gjorde noget godt
for miljøet- og indskrev sig dermed i denne kultur.
Det blev besluttet at det skulle komme frem på en eller
anden måde, at du er nu nr. xxx der flyver til xxx i denne måned.
Vi talte endvidere om værdien i at man sammen skaber noget.
Om det skulle være en del af installationen, at man igennem fx samarbejde kunne
påvirke denne. At man netop kunne få en belønning ved at gøre noget sammen.
Vi havde et klart ønske om at skabe en stemning, af det folk
var på vej hen til. Stemningsøjeblikke. Som Gumbrecht siger ”we are constantly
living the past”. Når vi rejser lever man hele tiden i andre folks fodspor, der
er andre, der allerede har været der. Vi ønsker at lege med spændingsfeltet med
at være på vej og med det fremtidige møde med noget nyt.
Vi talte en hel del om, hvad der skulle ske på skærmen, om
det skulle være et stort billede. Hvordan folk skulle blive en del af billedet.
Om de skulle kunne påvirke det, hvordan de skulle kunne føle, at de var der. Fx
kunne man løbe midt imellem tyrene i Spanien. Om skærmen skulle være helt udfyldt,
eller blot de dele man dækkede med ens krop. Om flere mennesker skulle kunne
deltage i interaktion mv.
Helt praktisk kunne det ikke lade sig gøre, at afskrive
andre i at deltage, når en deltog. Gik de ind foran installationen, ville de
blive en del af den.
Løsningen herfra blev således:
Når man kom hen til væggen, var der et verdenskort på. Når
man scannede ens boardingkort, ville der blinke en lampe på den destination man
skulle hen til og der ville komme frem på kortet ”You are number xxx who are
going to xxx this month” (både på dansk og engelsk) (man indskriver sig hermed
i installationen og lufthavnen)
Dernæst ville det fade ud og et mosaik af forskellige
billeder fra den destination man skulle hen til, ville komme frem.
Med ens krop ville man kunne aktivere disse billeder således
at de blev til små film. Dvs. der hvor ens skygge rammer billederne, ville
disse blive aktiveret.
Kom der flere hen foran skærmen ville deres kroppe også
aktivere billederne. Vi talte om, at hvis mange fx gjorde det på samme tid,
skulle det udløse, at en af de små film blev stor. Dette skulle vi undersøge,
om det overhovedet kunne lade sig gøre rent teknisk.
Vi talte endvidere om, at vi ville lægge en lyd ned over
installationen for at spille lidt mere på det sensoriske. Det skulle være en
tilfældig lyd fra en af filmene. Dermed spiller man også på et element hvor
teknologien træder frem(reflectivity) og giver installationen et lag af Dunnes
perspektiv.
Et imaginært fællessskab opstår ved at man udover tiden har
oplevet samme film som andre, der skulle til netop samme destination. Men i og
med at der er mange forskellige film, vil man få en individuel oplevelse.
Indholdet fra installationen skulle dels komme fra youtube,
men brugerne skulle også have mulighed for at oploade en film på Billunds
hjemmeside.
Efter endt oplevelse, ville man kunne få udskrevet et
klistermærke, hvorpå der stod at man havde været på vej til xxx destination
igennem Billund Lufthavn og at man var velkommen til at oploade et minde på
bll.dk
